Summér ens rengøringstyper i faktureringsgrundlaget
Hvordan kan jeg som administrator/inspektør summere ens rengøringstyper i faktureringsgrundlaget?
Funktionen Summér ens rengøringstyper styrer, hvordan opgaver med samme rengøringstype vises og eventuelt lægges sammen i faktureringsgrundlaget.
Ved at bruge funktionen kan du vælge, om opgaver skal vises enkeltvis eller grupperes, så du får et mere struktureret og overskueligt faktureringsgrundlag.
Du kan vælge mellem tre indstillinger:
- Summér ikke
- Summér pr. dag
- Summér alle
INFO:
Inspektører kan kun se kunder i de kundeområder, de har fået tildelt. For mere information vedrørende dette, gå til Virksomhedsstruktur.
Sådan bruges sorteringen
Indstil visningen. For mere information vedrørende dette, gå til Sorter visning i faktureringsgrundlaget.

Find indstillingen Summér ens rengøringstyper i filtrene og vælg en af de tre muligheder i dropdownmenuen.
OBS:
Opgaver kan kun summeres, hvis pris, enhed og rengøringstype er ens.

Klik på Opdater for at få vist faktureringsgrundlaget ud fra de valgte kriterier.

Summér ikke
Alle opgaver vises enkeltvis på separate linjer med hver sin dato.
Dette giver et detaljeret overblik og bruges typisk, når:
- kunden kræver detaljeret dokumentation
- der er behov for intern kontrol

Summér pr. dag
Opgaver med samme rengøringstype, pris og dato lægges sammen på én linje. Dette bruges, når du vil samle opgaver udført på samme dag, men stadig bevare et klart overblik over hvert besøg.
Det bruges, når:
- kunden ønsker én linje pr. besøg/dag frem for flere linjer samme dag
- flere medarbejdere udfører separate opgaver samme dag, men kunden skal se det som én samlet ydelse
- der er mange små opgaver med samme rengøringstype på samme dag, og du vil undgå for mange linjer på fakturaen
Eksempel:
To rengøringsopgaver på samme dag lægges sammen, så der nu vises 8 timer i stedet for to separate opgaver på 4 timer. Hvis opgaverne ligger på forskellige dage, vises de på separate linjer pr. dag.

Summér alle
Alle opgaver med samme rengøringstype i den valgte periode lægges sammen på én linje, uanset dato. Dette giver det mest kompakte faktureringsgrundlag.
Det er nyttigt, når:
- der ønskes en kort og overskuelig faktura
- kunden kun skal se total pr. rengøringstype
- der er mange ens opgaver i perioden

OBS:
Afrundingsjusteringer i faktureringsgrundlaget kan blive vist forskelligt afhængigt af, hvordan afrunding er sat op i de generelle indstillinger, og hvordan Summér ens rengøringstyper anvendes.
Læs mere i følgende hjælpeartikel:
Afrunding i faktureringsgrundlaget.
Fortsæt til hjælpeartiklen: Vis prisregulering som rabat.
Her kan du læse mere om, hvordan prisregulering kan vises som rabat i faktureringsgrundlaget.