Udgivelsesnoter 27/04/2026 Flere administratorbrugere
Nu kan du tilføje flere administratorbrugere i CleanManager
I denne opdatering har vi udvidet administratorrollen i CleanManager.
Administratorbrugeren er nu delt op i Master Administrator og Administrator.
Det betyder, at det er muligt at tildele administratoradgang til flere brugere. Administratorer har adgang til stort set alle funktioner og kan arbejde med planlægning, kunder, medarbejdere, opgaver, løn og fakturering, ligesom administratoren hidtil har kunnet.
Administratorer har dermed næsten de samme rettigheder som tidligere, men med enkelte begrænsninger.
De har ikke adgang til Abonnement (fakturaoplysninger og administration af tillægsmoduler) eller Virksomhedsdata (virksomhedsoplysninger, ressourcer, medarbejderhåndbog m.m.), og kan ikke oprette, redigere eller slette andre administratorer eller nulstille adgangskoder for disse.
Disse handlinger er fortsat forbeholdt Master Administratoren. Master Administratoren er den bruger, der blev oprettet ved opstart af abonnementet, og har fuld adgang til alle funktioner i systemet.
Der kan kun være én Master Administrator.
OBS:
Det er ikke muligt at oprette, redigere eller slette medarbejdere med samme brugertype som den bruger, der er logget ind. Det vil heller ikke være muligt at nulstille adgangskoder for brugere med samme brugertype.

Se en samlet oversigt over forskellene mellem brugertyperne i tabellen nedenfor:
| Funktion | Master Administrator | Administrator |
| Antal brugere | Én | Flere |
| Adgang til indstillinger | ✓ | ✓ |
| Planlægning, kunder, medarbejdere og opgaver | ✓ | ✓ |
| Løn og fakturering | ✓ | ✓ |
| Adgang til Abonnement | ✓ | ✗ |
| Adgang til Virksomhedsdata | ✓ | ✗ |
| Oprette/redigere/slette administratorer | ✓ | ✗ |
| Nulstille adgangskoder (administratorer) | ✓ | ✗ |