Hvordan scanner jeg NFC tags?
Hvordan scanner jeg NFC tags?
Er det sådan her du scanner NFC tags?

Det kan gøres nemmere og mere pålideligt!
Smartphones varierer meget i hvordan de er opbygget.
Producenterne gør nemlig tingene lidt på hver deres måde når de bygger dem, hvilket også betyder at NFC scanneren bliver placeret forskellige steder.
For brugerne kan det derfor være svært at finde ud af hvordan man bedst scanner et NFC tag.
I artiklen finder du svar på almene spørgsmål, der kan sikre dig at du scanner bedst muligt:
-
Sådan scanner du bedst med din iPhone
-
Sådan scanner du bedst med din Android Smartphone
-
Fejlfinding ved scanning af NFC tags
Sådan scanner du bedst med din iPhone
iPhones har deres NFC scannere monteret i toppen af telefonen lige bag ved højtaleren.
Bevæg toppen af iPhonen langsomt og tæt forbi NFC tagget for at få det bedste resultat:


Sådan scanner du bedst med din Android Smartphone
Android Smartphones kan være meget forskellige i deres opbygning. En fingerregel er dog at de ofte har NFC scannerne installeret samme sted som deres kamera.
Det kan dog variere meget hvor scanneren er placeret. Oftest bliver den monteret:
- I toppen
- I midten
- Sammen med kameraet.
Bevæg Smartphonen langsomt og tæt forbi NFC tagget for at få det bedste resultat, og for at finde ud af præcist hvornår din telefon opnår den bedste scanning:


Fejlfinding ved scanning af NFC tags
Her er en beskrivelse af klassiske problemer som kan forhindre dig i at scanne:
Har din telefon en NFC scanner?
Se artiklen: Telefoner med NFC
Min telefon scanner ikke, eller den er meget upålidelig.
Har du et cover på din telefon?
Dette kan medføre at signalet fra NFC scanneren bliver blokeret.
Tag dit cover af og prøv at scanne igen.
Er NFC scanneren slået til? (Ikke et problem på iPhone da NFC altid er aktiv)
På Android vil CleanManager appen automatisk sende dig til indstillingerne for at aktivere NFC. Du kan altid finde NFC indstillingerne på din Android ved at åbne Indstillinger og søge efter NFC eller tilgå NFC direkte her:
Indstillinger > Tilslutning af Bluetooth og enhed > Præferencer for forbindelse > NFC
Er din NFC scanner defekt?
Test ved at bruge et andet NFC scanner program:
Hent programmet NFC tools i Google Play eller App Store.
Scan nu et CleanManager NFC tag for at se om NFC tools kan aflæse det.
Har du forbindelsesproblemer når du scanner?
Tag et kig på artiklen: Håndtering af "ingen forbindelse til serveren"